Tilbageblik 2021

I Dragør og Tårnby lokalforeninger kan vi kigge tilbage på et begivenhedsrigt år, der til at begynde med, så ud til at blive et katastrofalt valgår, uden kandidater.

Men så ville skæbnen, at et lille mirakel udspillede sig i sidste time.

Vores lille lokalforening i Dragør blev beriget med Per Nørgaard Andersen som kandidat. Per lykkedes, trods kort forberedelsestid og udlandsrejser at føre en glimrende valgkamp, fra både Polen og Afrika.

Og efter et storkredsmøde i juni havde jeg fornøjelsen af at stifte bekendtskab med Charlotte Nellemann og Eddie Blix.

De to energiske personligheder viste sig at blive en sprudlende bombe i det Tårnbyske Establishment, og fik slået fast at LA er i levende live i Tårnby.

Og uden min lille, men utroligt dedikerede gruppe, godt hjulpet på vej af Storkredsens knowhow og LAU repræsenteret af Hire Nadeem, var det ikke lykkedes at blive klar til valg.

Vi kunne d. 16. november læne os tilbage og se resultatet af vores anstrengelser på KMD. Jeg er klar over at resultatet kunne have set bedre ud, hvis vi havde haft mere tid, men sådan skulle det ikke blive.

Så herfra skal lyde et stort tillykke til LA Tårnby/Dragør, Per, Charlotte og Eddie. I har opnået det nok bedste resultat vi kunne have ønsket, trods præmissen.

Vi ser nu frem til en spændende periode op imod folketingsvalget, og jeg glæder mig til at udvikle de to lokalforeninger.

Tak til alle, der har støttet os og velkommen til alle nye medlemmer i Liberal Alliance Dragør/Tårnby.

Herfra er der nu kun tilbage at ønske alle en glædelig Jul og et Godt Nytår.