Asger Larsen skifter til LA

Asger Larsen
Tidligere borgmester skifter til Liberal Alliance

Asger Larsen, der er tidligere konservativ borgmester i Dragør, skifter til Liberal Alliance. Det er en erfaren politiker, der i dag har meldt sig ind i Liberal Alliance. Asger Larsen, mangeårigt medlem af kommunalbestyrelsen og tidligere borgmester i Dragør, har efter længere tids personlige og politiske overvejelser valgt, at han nu vil repræsentere Liberal Alliance.

Asger Larsen udtaler: “Der er flere grunde til, at jeg har valgt Liberal Alliance. Partiet står ligesom mig for en fornuftig lokalt orienteret politik baseret på borgerlige/liberale værdier. Det er ingen hemmelighed, at der var en del uro i De Konservative før, under og efter sidste kommunalvalg, og at det hele kulminerede med, at man valgte at pege på en rød borgmester på trods et borgerligt flertal. For mig var det dråben, der fik bægeret til at flyde over. Heldigvis fik Dragør en borgerlig borgmester til sidst”.

Asger fortsætter med at uddybe: “Jeg kan godt lide, at Liberal Alliance tør tage de vanskelige debatter, som ikke altid er populære blandt vælgerne. Ved sidste valg fokuserede Liberal Alliance i Dragør meget på  økonomisk bæredygtig udvikling i kommunen – et område der også optager mig. Derudover føler jeg mig meget velkommen i Liberal Alliance og glæder mig til at tage fat på arbejdet”.

Trine Søe, formand for Liberal Alliance i Dragør, udtaler: “Asger Larsens holdninger har gennem mange årspraktisk politisk arbejde været drevet af fornuft og rationale og ikke af følelser – det kan vi godt lide. Vi er glade for at kunne byde Asger velkommen på holdet, og vi ser frem til at få en politisk platform i lokalpolitik. Vi fik jo i Dragør med 4,5% af stemmerne et godt kommunalvalg, når man sammenligner medlandsresultatet, men det kunne desværre ikke række til en plads i kommunalbestyrelsen – den har vi fået nu. Vi glæder os over med Asger at have fået et talerør som selvstændigt tager stilling til tingene og som gennem praktisk politisk arbejde har vist, at han ikke er bange for at tænke nyt og indgå fornuftige partnerskaber.
Liberal Alliance har nu en plads ud af femten i Dragør kommunalbestyrelse.

For yderligere kommentarer:
Asger Larsen 20 44 83 29
Trine Søe 29 33 30 66