Indkaldelse til opstillingsmøde

Kære medlem af Liberal Alliance Dragør

Den 17. november 2017 skal vi en tur i stemmeboksen for at vælge nyt byråd i Dragør. Som medlem af Dragør Liberal Alliance har du mulighed for at sætte dit præg på kandidaterne, som opstilles for vores parti. Det er også en god anledning til at møde andre liberale i din egen kommune.

Derfor indkaldes du til opstillingsmøde onsdag den 13. oktober klokken 19.00 på Dragør Rådhus (Kirkevej 7). Opstillingsmødet afholdes i Havnestue, men mød blot op ved hovedindgangen, så bliver du guidet til dette rette sted. Her vil vi blandt andet vælge spidskandidaten til KV17 for Liberal Alliance.

Jeg kan kun opfordre dig til at komme forbi. Vi har flere nye medlemmer, og for nogle af disse er dette også deres første arrangement. En gang skal som bekendt være den første. Håber du kigger forbi :o)
 

Dagsordnen

1. Valg af dirigent og referent
2. Valg af 2 stemmetællere.
3. Kandidatliste og præsentation af kandidater
4. Valghandling
5. Optælling og resultat
6. Eventuelt

På bestyrelsens vegne

Trine Søe

Formand, Liberal Alliance Dragør.
+29 33 30 66