Ordinær generalforsamling

Kære medlem af Liberal Alliance Dragør

Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Liberal Alliance Dragør. Generalforsamlingen er et af årets højdepunkter i vores lokalforening. Her skal vi se tilbage på det forgangne foreningsår – og ikke mindst se frem mod det nye, hvor der helt sikkert venter et Folketingsvalg. Det er også her, vi vælger formand og bestyrelse. Vores generalforsamling afholdes:

Mandag den 4. maj 2015 kl. 19.00 på Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Vedhæftet er regnskabet for 2014, der er revideret og godkendt af Storkredsens revisor uden påtegninger.


Dagsorden

1) Valg af dirigent og referent

2) Valg af stemmetællere

3) Formandens beretning

4) Regnskabsaflæggelse og godkendelse

5) Behandling af indkomne forslag

6) Godkendelse af budget

7) Valg af en formand, samt 2-6 bestyrelsesmedlemmer og mindst 2 suppleanter. (Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand og kasserer).

8) Valg af en revisor og en revisorsuppleant

9) Eventuelt